En lille hundehvalp, kun nogle få uger gammel, blev bragt til klinikken af to unge piger. Den lille hvalp var døden nær, fuldstændig afmagret, og næsten uden tegn på liv.

Vi forhørte os rundt omkring og fandt ud af, at den oprindeligt havde tilhørt en turist, der havde boet i en landsby tæt ved. Men da hun rejste efterlod hun hvalpen til sig selv. Den var vant til at blive fodret, og var alt for ung til selv at finde føde, derfor havde den ingen muligheder for at overleve på egen hånd. Den var langsomt begyndt at blive svagere, og pådrog sig forskellige sygdomme.

Da de to piger fandt den, var den meget svag og afkræftet, og de bragte den til Tibet Charitys klinik. Vi begyndte straks at tage os af den, og det viste sig hurtigt, a

t den rent fysisk var i en meget dårlig forfatning, den var bevidstløs og havde neurologiske problemer. Den var også meget dehydreret pga udtalt diarre og opkastninger.

Vi prøvede at gøre alt hvad vi kunne for at bringe den tilbage til livet, men lige lidt hjalp alle vores anstrengelser, og den chancer for at overleve var lig nul. Vi gav den en smertestillende indsprøjtning, hvorefter den holdt op med at trække vejret. Det var sent om aftenen, så vi besluttede at lade den ligge til næste dag, hvor den så skulle begraves.

Næste dag gravede Bishen Das, vores klinikhjælper og hundefanger, et hul hvor vi kunne begrave den lille hvalp. Men da han fjernede tæppet, vi havde lagt over den døde hvalp aftenen forinden fik han et chok – et lykkeligt chok – for den lille hvalp levede, den rørte lidt på sig, og trak vejret!

Hurtigt fik han bragt den ind i klinikken, og vi startede atter med at give medicin og væske i et drop - og miraklet skete!

Efter tre dages intensiv pleje kunne den lille hvalp gå, han åbnede sine øjne, og blev efterhånden stærk nok til at få et meget tiltrængt bad for at få fjernet det tykke lag af skæl og skorper, iblandet lus, der dækkede hele hans lille og afmagrede krop.

Han fik navnet Tashi, der er tibetansk og betyder heldig, og efter en uge var han kommet så meget til kræfter, at han med stort hvalpe-mod forsvarede sin madskål overfor de voksne hunde i klinikken, der helt sikkert havde ædt Tashi’s mad, hvis ikke han havde holdt dem på afstand med sine faretruende hvalpebjæf!

Mange venlige hilsener
Igor Zinger