Den 1. januar 2007:
Klinikken var her i julen og er frem til slutningen af januar desværre lukket pga af manglende dyrlæge på stedet. Der er dog så mange volontører fra februar, og fremefter at det meste af 2007 er belagt af en eller flere dyrlæger på klinikken. Efterhånden som den skandinaviske dyrlægestand bliver opmærksom på vores program og klinik, skal der nok komme flere til. Vi har endog også kontakt til Tyskland og tyske dyrlæger, dog er dette så nyt at ingen tyskere har været af sted endnu.

Vi har haft hjælp af endnu en australsk dyrlæge og også af to svenske dyrlægestuderende. De var virkelig til stor hjælp og der blev virkelig sat skub i tingene, når man lige pludselig var fem personer i stedet for to (der er indtil videre en indisk veterinær sygeplejerskeelev ansat på fuldtid).

Der kunne opereres og bare generelt behandles mange flere dyr end hvad der var muligt når man er en enkelt dyrlæge. Vores eneste problem opstod bare i det, at klinikken er så lille som den er, og der derfor opstod en del pladsproblemer. Det største problem er nok, at vi ikke har plads til de bedøvede dyr nogen steder, så disse ligger i klinikken og optager arbejdsplads. Der kan virkelig ikke være flere end fire til fem personer i dette lokale, og som vi efterhånden får mere og mere udstyr (røntgen eller andre apparater) kan det simpelthen ikke være der.

Ting som vi godt kunne bruge her, ville være et inhalation anæstesi apperat, et røntgen- og et blodprøve apperat. Altså store ting, men de er nødvendige især for en permanent klinik. Folk skal ellers køre 2 timer for at komme til Palampur Veterinærskole. og det er dyrt at komme dertil. Mange folk har ikke råd til dette og i akutte situationer er det ikke muligt.

I dag var vi nede i Dharamsalas største slum for at vaccinere, skab- og ormebehandle de hunde der holder til der. Dette projekt har det formål både at behandle hunde, men også mennesker får gavn af dette, i det at hverken hunde eller mennesker får rabies, som overføres ved bid fra hund til menneske. En del af de beboerne i slummen bliver bidt af hunde og enkelte er døde af rabies. Mange af dem har også skab og orm. Så ved behandling både af skab og orm, er infektionskilden til disse sygdomme minimeret, så meget som muligt. Skab er den tredje hypppigst forekommende sygdom hos befolkningen i slummen. Ved at behandle hundende for skab forsvinder sygdommen langsomt fra området, da infektionsvejen kun er mulig fra hund til menneske.

Mange ejere opdrager ikke deres hunde, og den eneste motion mange af de private hunde får er, at få lov til at stå på balkonen eller altanen hele dagen. En del af dem har dog også diaetetiske problemer samt vitamin- og mineralmangel, da hundene får menneskemad. Desuden har der indtil nu ikke været en ordentlig klinik til at tage sig af folks private hunde. Så en del døde efter sygdom.

Gadehundende i den øvre del af Dharamsala ser dog meget bedre ud end i den nedre del. Den tibetanske del af byen er den øvre og den indiske del er den nedre. Der har før været camps for gadehundende i den øvre del af byen, og det bærer stadig sit præg - heldigvis. Tibetanerne fodrer dog også hundende (og bare generelt alle dyrene), hvilket inderne ikke gør.

En meget glad ejer efter at hans hund er blevet reddet fra blodforgiftning. Hunden var 3 dage tidligere blevet overfaldet og bragt ind til klinikken med blodforgiftning.

Vi ser forskellige slags cases her - mest traumer fra enten biler eller andre hunde. Da hundende ikke er vaccineret, ser vi også et par hunde med hundesyge. Vi har to hanhunde med sticker sarkom (transmissible veneral tumor), disse bliver behandlet med et kemo-terapeutikum (vincristin) 1 gang om ugen i 4 uger.

Robert og en frivillig igang med sterilisering af en hund.

De fleste operationer består egentlig i at kastrere dyrene - dette gøres på gadehundene ikke som normalt nemlig i meidt linien, men fra flanken. Dette gøres for at undgå alvorlige komplikationer man normalt ville få øje på hos et husdyr.

Det kan være enten gadehunde som vores hundefanger fanger eller folk bringer dem selv. Vi er begyndt at have rigtig travlt på OP-programmet, så det bliver godt at få et par dyrlæger mere herned. Der er rigtig mange, som allerede har bedt om vores hjælp i forskellig områder af Kangra (Distriktet hvori Dharamsala ligger).

Dalai Lamas personlige hund, hans livvagt og Robert	Dalai Lamas personlige hund, hans livvagt, veterinærsyge- plejerske og Cathrine	Pressefoto af Dalai Lamas personlige sekretær, Robert, Cathrine og en frivillig

Den mest interessante patient vi har haft indtil videre er dog en meget speciel schæferhund. Nemlig Hans Helligheds Dalai Lamas personlige hund. Det er en schæferhundtæve på 7 år. Den havde en mammatumor (knude ibrystet) i det tredje venstre mammarkomplex. Hun har det fint efter operationen og Hans Hellighed har givet os en Tsanka og en bog hver, som tak for vellykket behandling. Når Dalai Lama kommer tilbage til Dharamsala - han er i Japan lige nu - signerer han Tsankaen. Det ser vi rigtig meget frem til.

Vejret er dejligt. En masse solskin, men om aftenen er det begyndt at blive koldt. Vinteren står efterhånden for døren.

Cathrine med en lokal Lamas hund

Catherine kommer først tilbage til Dharamsala i januar. Der kommer dog en ældre australsk dyrlæge i næste uge. Det skal nok blive hyggeligt.

Mange hilsener
Robert i Dharamsala

---

Den 20. oktober 2006:
Ja, så er der ved at komme lidt mere styr på tingene hernede.

Da jeg kom herned var der et tomt lille rum som skulle vise sig, at det er her klinikken skulle være. Rummet er ikke større end 16 m/2 , men er da fint nok til at starte med. Alt udstyret fra sidste gang var stablet ind i et værelse med alle mulige andre ting (som feks sofaer og andre spændende møbler). Der skulle en lille rask udgravning til for at finde tingene (gad vide om jeg har fundet det hele ?). Der er begyndt at komme lidt mere styr på tingene, men vi mangler stadig skabe, operation

slamper osv., men det skal vi nok finde ud af efterhånden.

En australsk dyrlæge - Cathrine - er kommet og hun er godt sat ind i tingene her i Indien. Så med hende og Gunvers hjælp (Gunver er for organisationen Tibet Charity), er vi rigtig begyndt at komme i sving - dvs. at klinikken er hermed åbnet.

Vi har ikke haft så mange patienter endnu, men vi ville heller ikke rigtig annoncere klinikken, før vi var kommet bare lidt på plads. Nu starter vi dog på, at annoncere her i Dharamsala, så folk bliver opmærksomme på vores eksistens, og vi er også blevet klar til at tage imod patienter - så fra mandag d. 23.10 går det hele rigtig løs.

Der er kommet to volontører fra Belgien, som hjælper os i et par uger. Dermed får vi mulighed for både at indfange hunde på gaden og vaccinerer rundt om i byen, mens den anden dyrlæge kan neutralisere og behandle de patienter, der kommer på klinikken.

Det begynder at tegne lyst hernede. Skal nok prøve at sende nogle billeder på et tidspunkt.

Mange hilsener
Robert i Dharamsala