På vejen hen til en mand og hans syge hund, stoppede Marito og jeg for at hente avisen hos den lokale købmand og hvad ser jeg der!!!! Ca. 20 gribbefugle, som var ved at spise "noget" i vejkanten og på gaden. Jeg gik derhen og der lå en død hund, der var blevet påkørt. Gribbe er jo naturens "skraldemænd", så det var ok, men købmanden fortalte at hun var blevet smidt på gaden med to små hvalpe, som løb rundt i nærheden. Vi fandt dem og så at de var så sultne at de havde fundet nogle ben...deres egen mor...noget vi, som mennesker jo synes er ufatteligt men for en hund er mad, mad... sådan er det bare.

Det tog Marito og mig over en halv time at få fat i de små, og da vi løftede dem for at tage dem i bilen skreg de af angst, selvfølgelig, det er jo ekstremt traumatisk at først blive smidt på gaden med deres mor for derefter at være alene uden hende til at følge.

Jeg havde egentlig ikke plads til dem, men skaffede en til dem i gæstehuset, hvor de nu er. De er nu helt ok med mig, selvom det tog nogle timer at få dem gjort fortrolige med mig. Men jeg startede med at håndfodre dem med noget dåsemad, som jo lugter rigtigt godt, og da de var sultne. Derefter satte jeg mig ned, legede lidt med fingrene, smaskede og lukkede øjnene næsten helt og så kom de, lidt efter lidt. Det er nu to dage siden og de har, næsten, en normal hvalpeopførsel, de futter rundt om mine fødder, bider i tæerne og har det noget så skægt, mens de venter på, at jeg giver noget mad. De har fået en gammel strømpe, som jeg har bundet en knude på og et tyggeben og det leger de med.

Jeg vil tro, at de små er 1½ måned gamle, tæven har vi kaldt MINNIE og hannen MUKI, og nu må vi se, hvordan de reagerer overfor fremmede og se at få dem socialiseret.

Updates:
Jeg har fundet en plejemor - Angela - til Muki og Annie (tidligere Minnie). Annie er udfarende og et lille livsstykke. Muki er endnu ikke kommet sig over chokket over at blive sat på gadenm og se/høre sin mor blive kørt ihjel. Angela gør lidt ekstra ud af ham, og han er nu ved at finde sig selv.