Opfordring til dyrlæger om at tegne et firmamedlemskab
I håbet om om, at flere af landets dyrlæger vil hjælpe med at øge kendskabet til Dyrenes SOS og vores arbejde, vil mange af landets dyrlæger modtage denne opfordring fra Dyrenes SOS om at tegne et firmamedlemskab:
"Kære dyrlæge
Dit partnerskab har stor betydning for vores arbejde.
Mere end 75 % af verdens hunde er herreløse og overladt til et liv på gaden. Mere end 75% af alle hvalpe dør af underernæring eller sygdomme som hundegalskab og hundesyge, før de når unghundealderen.
Dyrenes SOS tager et ansvar og gør en forskel for gadedyr i verdens fattigste lande ved at udsende dyrlæger der hjælper gadedyrene på stedet.
Dyrenes SOS arbejder med ABC programmer (Animal Birth Control) samt med basisvaccinationer der bl.a. begrænser rabiessmitte. På den måde hjælper Dyrenes SOS ikke kun gadedyrene, men også den fattige lokalbefolkning.
Dyrenes SOS tager afstand fra import af gadehunde, da vi mener at gadehunde kan indføre smitsomme sygdomme til Danmark. Vi mener også at en omplacering af en gadehund, som dansk familiehund, ikke altid kan forsvares ud fra et etologisk synspunkt. Samtidig rækker vores ressourcer meget, meget længere når vi arbejder der hvor hundene lever.
Dyrenes SOS har i 2010 bl.a. hjulpet gadedyrene efter jordskælvet på Haiti, samt udsendt dyrlæger til det tidligere krigsramte Bosnien.
Dyrenes SOS er fuldstændig afhængig af økonomisk støtte fra personer som dig. For blot tre kroner om dagen – 1000 kroner om året – kan du med et firmamedlemskab være med til at skabe langt bedre vilkår for gadedyr i verdens fattigste lande.
Med et firmamedlemskab vil du modtage et certifikat, som du kan hænge op i klinikkens venteværelse. Du vil ligeledes få et års bannerreklame på Dyrenes SOS hjemmeside.
Hvis du ønsker mere information om et firmamedlemskab af Dyrenes SOS, så kontakt os da gerne på info@dyrenessos.dk.
Mange tak fordi du vil støtte dyrlægers arbejde for verdens gadedyr.
Med venlig hilsen
Dyrenes SOS
Karen Hørmann
Formand"